Hvorfor følte du, at der var behov for at udvikle en historiefortællingsmanual?
I 2017 begyndte IFLA at undersøge udfordringer og muligheder for biblioteksområdet rundt om i verden gennem sin Global Vision-diskussion, der samlede mere end 30.000 bibliotekarer fra alle kontinenter for at drøfte tiltag for at imødekomme fremtidige udfordringer og gøre brug af muligheder. Nøgleresultater fra dette arbejde udløste ideen om en slags ressource, der understøtter historiefortælling.
Samtalen om den globale vision afslørede f.eks., at vi er nødt til at forstå vores lokalsamfunds behov bedre og udforme tjenester, der har en målbar indvirkning på menneskers liv. Vi er også nødt til at sikre, at interessenterne forstår vores værdi og virkning, og vi mener, at hvis vi i højere grad argumenterer for bibliotekernes evne til at levere værdi, vil det skabe anerkendelse og støtte blandt beslutningstagerne. Og vi har brug for flere og bedre fortalere på alle niveauer, der ikke kun forstår behovet for advocacy i at forbedre opfattelser, men har kapacitet og færdigheder til i sidste ende at nå deres advocacy mål.
Samtidig gennemførte IFLA sit internationale rådgivningsprogram (IAP), et kapacitetsopbygningsprogram, der har til formål at fremme og støtte den rolle, som biblioteker kan spille med hensyn til at nå FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne). Tilsammen dannede disse to initiativer – resultaterne af vores globale vision og vores internationale fortalerprogram – grundlag for og inspirerede både skabelsen af plads til SDG Stories på Library Map of the World (LMW)og udviklingen af SDG Storytelling Manual – en vejledning for bibliotekarer og biblioteksfortalere til at støtte dem i deres fortalervirksomhed.
Kan du give os et par detaljer om, hvordan du sætter det sammen?
Håndbogen er et produkt af samarbejde og medskabelse. LMW-teamet arbejdede sammen med teamet under IAP-programmet og en gruppe af associerede medlemmer af IFLA's internationale lederprogram (ILP).
Jeg ledede en gruppe medforfattere, der hver især bragte deres unikke erfaring og ekspertise. Disse varierede fra måling og konsekvensanalyse, der beskæftiger sig med billeder og videoer til digitale historier, ophavsret og licenser til samfundsengagement og fortalervirksomhed. Vi var en virkelig forskelligartet gruppe af mennesker, der kommer fra forskellige lande, herunder Argentina, Kina, Colombia, Egypten, Letland, Filippinerne, Senegal, Serbien, Mexico og USA.
Vejledningen skulle være en praktisk hjælpevejledning med tips og nyttige oplysninger. Vi ønskede at holde det enkelt, ikke for længe, men samtidig give vejledning gennem de vigtigste dele. Vi inkluderede links til yderligere oplysninger online eller til brugervenlige digitale værktøjer. Strukturen for historiefortælling, som vi tilbyder, kan bruges til enhver form for historiefortælling, men det bliver endnu vigtigere, når det er SDG-historiefortælling for LMW, fordi vi vil sikre, at vi er i stand til at sikkerhedskopiere vores historie med nogle effektbeviser.
Hvad er dine bedste tips til en vellykket historiefortælling?
For det første skal du inkludere effektplanlægning og dataindsamling fra begyndelsen af din aktivitet, dit projekt eller dit program. Hvis du har defineret, hvad du vil opnå, vil det være nemt at indsamle data om det. Og derfor vil du have data og beviser ikke kun for historiefortælling og fortalervirksomhed, men for din fremtidige projektplanlægning og ledelse. Det afgørende er, at vi i vores historier om verdensmålene for bæredygtig udvikling ønsker at skifte fokus fra biblioteker, og hvad vi gør, til hvorfor og hvordan vi gør det, og hvilken ændring det medfører for menneskers liv, samfund og udvikling, eller med andre ord, hvad er vores indvirkning?
For det andet, glem ikke at tage gode billeder eller lave en video. Visuelt materiale bringer hele historien til live. Artikler med et billede en gang for hvert 75-100 ord får dobbelt så mange delinger på sociale medier som artikler med færre billeder (se side 14 i manualen).
For det tredje, holde styr på ophavsret og licensering af dit visuelle materiale. Nogle gange beskæftiger jeg mig med tilfælde, hvor det er svært at finde ud af, hvem forfatteren af et fotografi er, og derfor kan vi ikke starte samtalen om licensen eller i sidste ende bruge nogle meget flotte visuelle elementer, som ville tilføje til historien.
Når en historie udgives, laver vores kommunikationsteam en kort video - men det kan vi kun gøre, hvis vi har gode billeder med åbne licenser (sevores SDG stories playlist på YouTube).
Hvilket svar har du fået fra folk, der bruger historiefortællingsmanualen siden offentliggørelsen?
Bogen er blevet godt modtaget af biblioteket. Vi løb faktisk tør for trykte kopier meget hurtigt! Men selv 30 sider, som er ganske lidt for et emne som dette, kan nogle gange være for meget. Så vi skabte en version på én side af de vigtigste ting - SDG Storytelling Flowchart (tilgængelig på syv sprog). Ved at svare ja eller nej til flowchart spørgsmål, kan folk se, om deres historie er egnet til LMW og kontrollere, om det har alle de nødvendige elementer.
Vi lærte, at selv om alt er godt forklaret i håndbogen, er det meget udfordrende for mange mennesker at holde deres historie kort og tale om vigtige ting — vores indvirkning, vores lokalsamfund og mennesker snarere end blot om biblioteker. Så i stedet for at bede vores bidragydere om at skrive historien og passe ind i vores ordgrænser osv., besluttede vi os for selv at udarbejde historiefortællingerne på grundlag af de oplysninger, vi modtog fra bidragyderne. Nu er alle engagerede gladere – bidragyderne bruger mindre tid på at forberede og indsende historier, og LMW-teamet kan hurtigere få flere historier online. Vi har nu tæt på 50 historier at udforske og inspirere dig med, som alle viser, hvilken indvirkning biblioteker har på opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling.
Tak Kristine, for at dele din oplevelse med os! Du kan downloade manualen fra IFLA's websted og finde flere oplysninger om måling af indvirkningen på den digitale kulturarv på Europeanas Impact-side.