Noget lånt, noget nyt...
En af de ophavsretlige mekanismer, der er til rådighed for at sikre, at folk kan bruge ophavsretligt beskyttet indhold til formål som ytringsfrihed, adgang til information og ret til uddannelse, er "undtagelser fra og begrænsninger af ophavsretten". For at disse undtagelser kan fungere i forbindelse med onlinebrug, skal de være ensartede i hele EU, hvilket de i øjeblikket for det meste ikke er.
I 2019 forsøgte EU-lovgiveren at harmonisere og modernisere den europæiske ramme for ophavsret gennem direktivet om ophavsret på det digitale indre marked (CDSM-direktivet). Et af målene var at sikre en velfungerende digital og grænseoverskridende undervisning og læring.
Artikel 5 i direktivet fra 2019 fastsætter en obligatorisk undtagelse med henblik på "illustration for undervisning" i det digitale miljø. Illustration indebærer anvendelse af dele eller uddrag af værker (men også hele værker, når de er mindre eller ikke kan opdeles) i undervisningsmateriale eller andre anvendelser i forbindelse med undervisning og læring. Den nye bestemmelse er dog muligvis ikke den bedste løsning på de udfordringer, som underviserne står over for.
Det skal bemærkes, at der allerede findes en undtagelse for "illustration for undervisning" på EU-plan i artikel 5, stk. 3, litra a), i infosoc-direktivet fra 2001. InfoSoc-undtagelsen giver alle mulighed for at skabe kopier og overføre beskyttede værker i det omfang, det (ikke-kommercielle) formål berettiger det. Denne allerede eksisterende undtagelse er relevant for kulturarvsinstitutioner, fordi den ikke har nogen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan drage fordel af den. Så i lande, hvor undtagelsen er gennemført fuldt ud, kan kulturarvsinstitutioner gøre brug af den uddannelsesmæssige undtagelse inden for deres aktiviteter, herunder til kurser og uddannelsesarrangementer.
Fragmenteret juridisk landskab
Problemet med InfoSoc-undtagelsen fra 2001 er, at den er valgfri. Det betyder, at medlemsstaterne kan begrænse den på nationalt plan eller slet ikke gennemføre den. Og selv om alle medlemsstater har allerede eksisterende bestemmelser, som på en eller anden måde omfatter uddannelsesmæssige anvendelser baseret på undtagelsen, har de fleste ikke gennemført den fuldt ud.
Mange jurisdiktioner begrænser dens anvendelse på forskellige områder, f.eks. genstand, men også typer af brug, betaling af kompensation og begunstigede. Selv om de fleste medlemsstater tillader alle brugere, herunder kulturarvsinstitutioner, at anvende uddannelsesundtagelsen, begrænser nogle af dem dækningen til kun at omfatte uddannelsesinstitutioner. I Polen bekræftes f.eks. den udtrykkelige udelukkelse af kulturarvsinstitutioner fra anvendelsesområdet for uddannelsesinstitutioner af de nationale domstole.
Indtast den nye CDSM-undtagelse, der var udformet til at fungere som et obligatorisk minimum af beskyttelse af brugerrettigheder, når der var tale om uddannelsesmæssige anvendelser.
Den nye artikel 5 – hvor obligatorisk?
Desværre har artikel 5 i CDSM-direktivet et ret snævert anvendelsesområde. Den dækker kun brug fra uddannelsesinstitutioner, udelader kulturarvsinstitutioner og dem, der deltager i ikkeformel uddannelse, og er begrænset til digitale anvendelser, hvilket skaber fragmentering på tværs af medlemsstaterne og mellem typer af aktiviteter.
Desuden er karakteren af den nye undtagelse ikke ubestrideligt bydende nødvendig. Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse anvendelsen helt eller delvist, enten efter tilgængeligheden af "passende" licenser eller efter eget skøn. Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om udelukkelse af visse typer værker, f.eks. materialer, der primært er beregnet til undervisning, og kan bestemme, at kun en del af et værk kan anvendes. De kan fastsætte en "carve-out" vedrørende specifikke anvendelser samt en rimelig kompensation til rettighedshaverne. Selv hele undtagelsen kan fjernes, hvis der er »passende« licenser til rådighed. Man må undre sig over, hvorfor undtagelsen endda er mærket som obligatorisk.
Digital brug – yay eller nej?
Desuden synes sprogbrugen og retorikken i CDSM-direktivets undtagelse at have ført til misforståelser om den allerede eksisterende InfoSoc-undtagelse "illustration for undervisning", som påvirker gennemførelsen af det nye direktiv i national ret. De nationale lovgivere synes at nærme sig den allerede eksisterende undtagelse i den vage forstand, at den ikke finder anvendelse på digitale anvendelser. Denne misforståelse er i vid udstrækning ansporet af artikel 5 i CDSM-direktivets titel — "Anvendelse af værker og andre frembringelser i digitale og grænseoverskridende undervisningsaktiviteter" — og af ikkebindende tekst i CDSM-direktivet, der antyder, at visse digitale anvendelser til uddannelse muligvis ikke er omfattet af den allerede eksisterende EU-undtagelse.
Den nedarvede InfoSoc-undtagelse »illustration for teaching« er imidlertid ikke begrænset til analog anvendelse. I henhold til infosoc-direktivet er bestemmelserne i artikel 5, stk. 3, teknologineutrale. Derfor bør den tidligere uddannelsesundtagelse allerede omfatte digitale og grænseoverskridende anvendelser.
Dette har resulteret i, at medlemsstaterne har indført den nye CDSM-undtagelse parallelt med den eksisterende InfoSoc-undtagelse. I de fleste tilfælde har de allerede en temmelig bred, teknologineutral allerede eksisterende undtagelse for "illustration for undervisning", som vil forblive intakt, hvilket skaber usikkerhed om, hvordan de to overlappende undtagelser vil interagere og finde anvendelse.
O Harmonisering, hvor er du?
I sidste ende adskiller CDSM-direktivets tilgang sig ikke væsentligt fra InfoSoc-direktivet. Selv om den nye undtagelse erklæres for obligatorisk, giver den medlemsstaterne tilstrækkelige muligheder for at have fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen. Hvis der skal opnås en harmonisering af en klar retlig garanti for anvendelse af ophavsretligt beskyttet materiale til uddannelse, vil det sandsynligvis enten være i form af en indsnævring af anvendelsesområdet for de eksisterende InfoSoc-gennemførelser på nationalt plan eller ved at skabe to parallelle overlappende undtagelser uden nogen form for klarhed om, hvordan de skal anvendes.
Hvad betyder det for kulturarvsinstitutionerne? Risikoen for, at de nationale domstole konkluderer, at eftersom den nye uddannelsesundtagelse omfatter digitale anvendelser, må den nedarvede InfoSoc-undtagelse begrænses til analog anvendelse, forekommer ret høj. Desværre lover den manglende konsekvens i reformen ikke godt for det mål, som EU-lovgiveren forfølger — forenkling af digitale og grænseoverskridende uddannelsesmæssige anvendelser og i sidste ende for retssikkerheden.
Søger du mere information og vejledning om ophavsret og digital kulturarv? Udforsk vores dedikerede ressourcer.