Genopretningen af kulturarvssektoren efter den mest restriktive fase af covid-19-pandemien er blevet analyseret fra mange forskellige vinkler, såsom innovation i biblioteker eller digital levering på museer under pandemien. eCHOIng-projektet har imidlertid anlagt en ukonventionel tilgang ved at søge at finde ud af, hvordan åben innovation kan bidrage til genopretningen efter pandemien.
Udtrykket "åben innovation" henviser til en situation, hvor en organisation ikke blot er afhængig af intern viden, kilder og ressourcer (f.eks. sit eget personale eller forskning og udvikling), men også anvender eksterne kilder (f.eks. kundefeedback, offentliggjorte patenter, konkurrenter, eksterne agenturer og offentligheden) til at fremme innovation. I kulturarvssektoren betyder det initiativer eller aktiviteter, hvor institutioner i fællesskab skaber eller udvikler projektidéer i samarbejde med borgere, studerende og institutioner fra andre sektorer eller industrier.
Det kan ligne et paradoks: Åben innovationspraksis afhænger trods alt af borgernes engagement og bredere deltagelse, og pandemien begrænsede forskellige former for kommunikation! Ved at undersøge aktiviteterne i en betydelig gruppe af små kulturarvsorganisationer konstaterede eCHOIng imidlertid, at mange aktivt søger måder at inddrage borgerne på igen og er ivrige efter at undersøge flere muligheder for engagement og innovative tjenester.
Samling af kulturarvsinstitutioner og videregående uddannelser
Projektet viste, at på trods af mange kulturarvsinstitutioner, der ønsker at udforske engagement, står små institutioner over for vanskeligheder med at forlade sig på et kompakt antal medarbejdere. Samarbejde med den akademiske verden kan derfor være afgørende for at gennemføre nye projekter. Ud over fælles skabelse af fælles innovative projekter kan videregående uddannelsesinstitutioner støtte opkvalificering af personale fra kulturarvssektoren.
eCHOIng tog en tostrenget tilgang til dette emne ved at undersøge arbejdsmodeller for samarbejde mellem den akademiske verden og kulturinstitutioner og også besvare nogle af de nye uddannelsesmæssige huller. Ikke overraskende har mange læseplaner for videregående uddannelser endnu ikke tilbudt ajourførte moduler vedrørende digital omstilling. Sådanne emner vil også være efterspurgte i forbindelse med løbende faglig udvikling af fagfolk, navnlig fra mindre kulturarvsorganisationer.
Uddannelsesmodulerne
For at imødekomme dette behov har eCHOing udviklet en række uddannelsesmoduler for studerende på videregående uddannelsesinstitutioner samt personale fra den kulturelle og kreative sektor og kulturelle organisationer. Modulerne er designet til at inspirere og udstyre kulturarvsorganisationer med de værktøjer og ressourcer, der er nødvendige for effektivt at udtænke, udvikle og styre åbne innovationssamarbejder.
Projektets websted giver et fuldstændigt billede af den fulgte proces, som resulterede i udviklingen af seks uddannelsesmoduler, der svarer til behovene i den nuværende genopretningsproces, fra håndværk som et styrkende værktøj til fælles udformning af projekter.
Europeana-initiativets ordliste og Impact Playbook var meget nyttige i forbindelse med arbejdet med modulernes indhold, både med hensyn til placering af koncepter i modulerne og som inspiration.
Indhøstede erfaringer
Onlinemodulerne blev afsluttet gennem interne og eksterne evalueringer og afviklet på fire forskellige universitetskurser i forårssemestret 2023. De blev indlejret i fire forskellige kurser, hvor 120 studerende blev uddannet.
Her er nogle af vores refleksioner fra arbejdet med modulerne:
I den nuværende situation har vi brug for uddannelse, der følger en agil tilgang og giver os mulighed for at identificere og hurtigt udvikle indhold om nye emner. Identificeringen af disse emner i forbindelse med eCHOng involverede en fælles skabelsesproces, hvor behovene fra kulturarvssektorerne blev sammenlignet med emner inden for ledelse af akademisk forskning.
Der er behov for agile tilgange med hyppige revisioner for denne type indhold.
Denne tilgang kan muligvis føre til identifikation af mikroeksamensbeviser (kvalifikationer), som kan tilbydes både studerende og fagfolk.
Onlinelevering kræver mere forberedelse end ansigt til ansigt – den største tidsinvestering er planlægning af aktiviteter og øvelser til overvågning af fremskridt.
Der er masser af aktuelle udviklinger af MOOC'er, digitale kurser og løbende faglig udvikling. Det ville være gavnligt at udveksle flere erfaringer og indføre kvalitetsstandarder for kurser, der kræver hurtig forberedelse og hyppige opdateringer.
Del dine tanker!
Du kan dele dine tanker om dette arbejde ved at give feedback til projektteamet!
