Kan du fortælle os om dit arbejde i Europa-Parlamentets arkiver? Hvilke kollektioner har du?
Arkiverne opbevarer og opbevarer Europa-Parlamentets historiske dokumenter fra 1952 og fremefter i formater som papir, elektronisk, fotografisk og plakater. Mine samarbejdspartnere og jeg er ansvarlige for at bevare dokumentationen for Europa-Parlamentets aktiviteter, bevare institutionens historiske hukommelse og gøre den tilgængelig for borgerne. Dette dækker flere områder, herunder erhvervelse af dokumenter og lagerstyring, forvaltning af et arkivinformationssystem og fremme og deling af vores aktiver gennem arrangementer, undersøgelser og udstillinger.
Den sidste aktivitet er en vigtig faglig dimension af arkiverne. Arkivering handler ikke kun om anskaffelse, behandling og konservering. Det handler om at bidrage til historien ved at lette aktiviteterne for historikere, bibliotekarer, forskere og selvfølgelig informere borgerne.
Fortæl os om udstillingen! Hvilket materiale indeholder det?
Udstillingen fortæller historien om den franske udenrigsminister Robert Schumans erklæring den 9. maj 1950, som markerede begyndelsen på opbygningen af Det Europæiske Fællesskab. Den 9. maj fejres nu hvert år som Europadagen. Den indeholder fotografier fra EU-samlinger og private samlinger, hvoraf mange ikke tidligere er blevet delt offentligt. Udstillingen er helt unik på den måde.
En enorm mængde arbejde gik ind i forberedelsen af udstillingen, der begyndte i december 2019. Den er tilgængelig på 24 sprog, og vi havde til hensigt at dele den på trykte paneler i 14 forskellige byer i Europa.
Når det blev klart, at udstillingen ikke kunne finde sted fysisk, hvilke muligheder overvejede du?
På grund af forstyrrelserne i forbindelse med covid-19 vil de lokaler, hvor vi havde planlagt at præsentere udstillingen, være lukket for offentligheden den 9. maj, så vi var nødt til at overveje at anvende alternative kommunikationskanaler. Spørgsmålet om, hvordan dette skal gøres, blev oprindeligt rejst af Europa-Parlamentets forbindelseskontor i Strasbourg. Vi investerede meget tid i forberedelsen af udstillingen og ønskede at dele den med de europæiske borgere og minde dem om vores "grundlæggende fædres" ånd i dette vigtige øjeblik.
Så vi var nødt til at genopfinde os selv. Traditionelt har vi produceret fysiske udstillinger, sjældent online udstillinger af denne størrelse. Dette var det perfekte tidspunkt til at "bevæge sig digitalt" og udvikle nye måder at dele på.
Fortæl os om processen med "at bevæge sig digitalt".
I betragtning af den tid, der var tilbage før den 9. maj, var det tydeligt, at vi ikke selv kunne udvikle en professionel løsning til at bringe en digital udstilling til live, så vi ledte efter muligheden for at dele den gennem en anden platform. Valget af Europeana var enkelt – en onlineplatform fra Europa-Kommissionen, som hjælper tusindvis af kulturarvsorganisationer med at dele deres samlinger.
Da jeg kontaktede Douglas McCarthy fra Collections Engagement-teamet hos Europeana, var samarbejdet øjeblikkeligt. Billederne, der var beregnet til den fysiske udstilling, var allerede digitaliseret, og vi havde etableret de nødvendige ophavsretlige oplysninger samt billedtekster til billederne. Desuden var det format, som vi havde udformet udstillingen i, opdelt i paneler, velegnet til at dele som online "kapitler".
Collections Engagement-teamet var i stand til at bygge den engelske version af udstillingen online på en dag, og de 23 andre sprog var tilgængelige på en uge. Udstillingens kurator, Étienne Deschamps, arbejdede derefter sammen med teamet for at lave mindre ændringer, og udstillingen var klar om 20 kalenderdage. En enestående servicekvalitet fra Collections Engagement-teamet – vi kunne ikke tro det!
Hvordan tror du, at udstillingen, der deles digitalt, vil påvirke det publikum, der får adgang til den?
Webstedet for Europa-Parlamentets Arkiver besøges ikke ofte, men at dele vores arkiver til uddannelse og minde vores borgere om deres historie er en vigtig drivkraft for at opretholde vores demokratier. Præsentationen af udstillingen om Europeana vil gøre det muligt for os at nå ud til et bredere publikum – både onlineborgere og vores jævnaldrende i kulturarvsinstitutioner.
Hvordan tror du, at din "digitale først"-oplevelse af denne udstilling vil påvirke dit arbejde i fremtiden?
Det er en radikal ændring i vores tilgang. Det handler nu ikke kun om fysiske udstillinger, men vil se digitale og fysiske udstillinger som to komplementære strømme. Med støtte fra Collections Engagement-teamet hos Europeana har vi vist, at dette er muligt, og det er blot det første skridt, der åbner op for et langt og frugtbart samarbejde med Europeana.
Mere generelt, hvilken rolle mener du, at kulturarven kan spille på nuværende tidspunkt?
At engagere os i vores kulturarv minder os om, hvad det vil sige at være europæiske borgere, og om betydningen af solidaritet i en krise. Min yndlingsdel af denne udstilling fokuserer f.eks. på reaktioner på Schumanerklæringen, fordi den fremhæver seks landes støtte til at opbygge en fælles fremtid. Hvis vi drager en parallel til situationen i dag, er det en slags ånd, vi skal fremme. Fred, solidaritet og fællesskab var centrale værdier, der førte til Schumanerklæringen, og vi kan fortsætte med at fejre dem gennem kulturarv.