Kan værker og data udvindes for at træne en algoritme uden at spørge rettighedshavere om tilladelse?
Vores session begyndte med en oversigt over de nye juridiske sikkerhedsforanstaltninger, der gør tekst- og datamining (TDM) mulig uden at skulle bede rettighedshavere om tilladelse. Disse garantier blev indført ved direktivet om ophavsret på det digitale indre marked (CDSM) i 2019 i henhold til artikel 3 og 4. CDSM-direktivet indeholder ikke en særlig definition af MDO, men henviser til det som "automatisk beregningsmæssig analyse af information i digital form, såsom tekst, lyd, billeder eller data". Som sådan er MDO en metode, der letter analyse og udtrækning, f.eks. af forskere, af store mængder data, herunder ophavsretligt beskyttede værker. Denne teknik er en integreret del af træningsalgoritmer og AI-modeller.
Direktivet tillader MDO-aktiviteter, der udføres af "forskningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner" med henblik på videnskabelig forskning. Disse institutioner kan udvinde ophavsretligt beskyttede værker eller udtrække data fra en database, som de har lovlig adgang til, uden at det er nødvendigt med rettighedshavernes tilladelse, og uden at rettighedshaverne kan modsætte sig sådanne anvendelser, så længe de udføres med henblik på videnskabelig forskning.
Direktivet giver også enkeltpersoner og institutioner ud over "forskningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner" mulighed for at foretage reproduktioner og udtræk af værker, som de har lovlig adgang til med henblik på MDO, uanset formålet med MDO-aktiviteterne (derfor er eventuelle kommercielle formål også omfattet). Der er dog en fangst: Denne bredere bestemmelse finder anvendelse på betingelse af, at rettighedshaverne ikke udtrykkeligt har forbeholdt sig deres rettigheder på en maskinlæsbar måde og udelukket deres værker fra undtagelsens anvendelsesområde. I så fald ville en forpligtelse af TDM uden rettighedshaverens tilladelse udgøre en krænkelse af dennes ophavsret.
Der er forskellige initiativer, der undersøger de tekniske midler for rettighedshavere til at forbeholde sig deres rettigheder i overensstemmelse med den anden beskyttelsesforanstaltning, der er nævnt ovenfor, såsom initiativet fra W3C Community Group, og Har jeg været uddannet? af Spawning.ai. Deltagerne i vores arrangement identificerede en betydelig udfordring omkring vanskeligheden ved at sikre, at de, der udfører eller implementerer TDM, anvender sådanne standarder og respekterer deres brug.
Hvordan interagerer Creative Commons licenser med de nye juridiske sikkerhedsforanstaltninger for TDM?
Creative Commons-licensernes rolle med hensyn til at lette udvindingen af værker, som de finder anvendelse på, blev også drøftet på vores møde.
CC-licenser er i det væsentlige kontrakter, der tillader visse anvendelser af ophavsretligt beskyttede værker. De ligger imidlertid ikke over de retlige garantier, der er fastsat i form af undtagelser fra og indskrænkninger i ophavsretten ved lov. Det betyder, at de ikke kan anvendes til yderligere at begrænse undtagelser fra og indskrænkninger i ophavsretten i henhold til lovgivningen og ikke også kan forstås som et middel til at gøre dette. En sådan praksis ville også være i strid med formålet med CC-licenser. I forbindelse med den bredere bestemmelse, der definerer den retlige beskyttelse af MDO i EU, anfører CC derfor meget klart, at vilkårene i MDO-licenser ikke kan fortolkes og fungere som et rettighedsforbehold (opt-out) for rettighedshavere fra denne bredere MDO-beskyttelse.
I overensstemmelse med ovenstående ræsonnement kan CC-licenser desuden ikke også anvendes til at tilsidesætte visse undtagelser fra og indskrænkninger i ophavsretten. Nærmere bestemt forbyder loven enhver kontraktlig tilsidesættelse af den retlige beskyttelse, der ydes til forskningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner for MDO. Så hvis en anvendelse falder ind under denne beskyttelsesforanstaltning, finder betingelserne i CC-licenser ikke anvendelse.
Kan et AI-genereret eller -understøttet output i EU være omfattet af ophavsretlig beskyttelse?
Ophavsretlig beskyttelse som et menneskecentreret system ydes kun, når der er tale om (menneskelig) originalitet, forstået som »ophavsmandens eget intellektuelle udtryk«. Intet udelukker muligheden for, at et AI-assisteret output kan være et ophavsretligt beskyttet værk, hvis den menneskelige forfatter var i stand til at træffe kreative beslutninger, som kan detekteres i outputtet, og outputtet er således et originalt udtryk for forfatteren.
Generelt ville det ikke opfylde ovenstående krav at skrive en prompt. Derfor kan det siges, at mange AI-assisterede eller genererede output ikke er underlagt ophavsret. Indtil videre er der imidlertid kun en doktrinær debat, men ingen retspraksis fra EU-Domstolen, der eksemplificerer, hvordan man måler eller identificerer originalitet og menneskelig involvering i AI-genererede eller assisterede output, eller hvem der nøjagtigt ville eje ophavsretten til et rent AI-genereret værk, hvis sådanne værker anses for at kunne beskyttes af ophavsretten.
Deltag i de kommende sessioner
Nød du dette indlæg? Så tilmeld dig vores kommende Copyright og Policy Office timer! Du kan se en oversigt over alle kommende sessioner her. Det næste arrangement den 19. juli vil fokusere på fri adgang, ophavsret og etik med drøftelser om skæringspunktet mellem manglen på ophavsretlige begrænsninger og etisk genbrug.
Hvis du ønsker at fortsætte denne diskussion, kan du gøre det på inDICEs-platformen.
Ansvarsfraskrivelse: Bemærk venligst, at hverken diskussionerne i Copyright Office Hours eller i dette indlæg udgør juridisk rådgivning.