Analyse af rammerne for intellektuel ejendomsret
InDICES-projektet har til formål at støtte kulturelle og kreative industrier, politiske beslutningstagere og beslutningstagere i at forstå de sociale og økonomiske konsekvenser af digitaliseringen af kulturarven. Dette mål realiseres delvis gennem en juridisk undersøgelse (som er kort tilgængelig på inDICES-platformen), der beskriver, hvordan den nuværende og kommende retlige ramme for europæisk intellektuel ejendomsret (IP) påvirker kulturarvsinstitutioners aktiviteter.
I en tidligere analyse behandlede vi virkningen af forskellige IP-forordninger og de nye regler i direktivet om åbne data. Nu præsenterer vi resultaterne af vores anden, seneste rapport "Juridisk komparativ analyse af relationer på flere niveauer, der involverer CHI'er". Den giver et overblik over de nationale IP-love, der gælder for kulturarvsinstitutioner i Belgien, Frankrig, Litauen, Polen, Spanien og Sverige.
Undtagelser og begrænsninger
Vi udvalgte og gennemgik følgende undtagelser fra og indskrænkninger i ophavsretten (handlinger, for hvilke der ikke kræves forudgående tilladelse fra rettighedshaverne) som værende mest relevante for en kulturarvsinstitutions aktiviteter:
bevaringsundtagelsen, der gør det muligt at skabe kopier af værker i samlinger
den undtagelse, der gør det muligt at kommunikere værker via særlige terminaler i et instituts lokaler
anvendelse af beskyttede værker til reklame for deres udstillinger eller salg
undtagelsen, der gør det muligt for kulturarvsinstitutioner at udføre tekst- og dataminingaktiviteter.
Vi konstaterede, at eftersom Infosoc-direktivet ikke forpligter de nationale lovgivere til at medtage disse undtagelser i deres nationale lovgivning, kunne der findes en række forskellige løsninger i de forskellige medlemsstater. Ingen af de lande, vi undersøgte, havde gennemført alle de foreslåede undtagelser. Den eneste undtagelse, der er blevet gennemført i alt, var bevarelsesundtagelsen.
Når det nye CDSM-direktiv er gennemført, vil det imidlertid forbedre situationen med hensyn til både bevarelsesundtagelsen og undtagelsen for tekst- og datamining, da de vil være obligatoriske og underlagt lignende betingelser for deres anvendelse.
Typer af værker, der er relevante for kulturarvsinstitutioner
Den anden del af rapporten gennemgik ophavsretslovgivningen i de udvalgte lande efter typer af værker. Vi fokuserede på værker, der ikke længere forhandles ("OOCW'er"), forældreløse værker og beskyttelse af ikkeoriginale fotografier. Vores undersøgelse viste, at CDSM-direktivet har indført en ny ordning, der gør det muligt at anvende OOCW'er, hvilket kan give kulturarvsinstitutioner interessante nye udnyttelsesmuligheder. Den konkrete anvendelse af ordningen vil imidlertid afhænge af nationale forhold, da der gælder forskellige regler i tilfælde, hvor der findes repræsentative forvaltningsorganisationer eller ej.
På trods af harmoniseringen af de retlige rammer for forældreløse værker er anvendelsen af sådanne værker fortsat betydeligt byrdefuld i praksis og er derfor genstand for megen kritik fra kulturarvsinstitutioner i alle jurisdiktioner.
Beskyttelsen af ikkeoriginale fotografier er særlig relevant for skabelsen og/eller beskyttelsen af digitale surrogater. Spørgsmålet er imidlertid fortsat ikke harmoniseret på EU-plan, hvilket fører til betydelige forskelle i omfanget og varigheden af beskyttelsen af sådanne fotografier i medlemsstaterne. Denne uharmoniserede situation vil ændre sig (kun i forbindelse med billedkunstværker), når CDSM-direktivets artikel 14 er gennemført på nationalt plan, da den udelukker beskyttelse af ikkeoriginale reproduktioner af billedkunstværker, der er offentligt tilgængelige.
Rapporten undersøger også problemer som følge af yderligere ikkeharmoniserede ophavsretsregler i EU-landene, der kan påvirke digitaliseringsaktiviteter, deling af onlineindhold og transformative anvendelser af værker af og for kulturarvsinstitutioner. Andre divergerende nationale bestemmelser vedrører forskelle i varigheden af beskyttelsen af bestemte værker (såsom posthume værker) og specifikke bestemmelser, der adskiller det ophavsretlige område, og som har til formål at beskytte kunstværker.
Læs mere
Kompleksiteten af ophavsretsreglerne og manglen på (fuld) harmonisering af EU's ophavsretslovgivning skaber utvivlsomt hindringer for kulturarvsinstitutioner, der ønsker at blive digitale og udvikle deres aktiviteter i informationssamfundet. InDICEs-projektet har til formål at hjælpe dem med at overvinde nogle af disse udfordringer ved at give vejledning i, hvordan man navigerer i et kompliceret ophavsretligt landskab, evaluerer den nuværende retlige ramme og fremsætter anbefalinger. Vi vil forske i licenspraksis, og hvordan kulturarvsinstitutioner deler deres indhold online, og vi vil nøje overvåge gennemførelsen af CDSM-direktivet og direktivet om åbne data i de udvalgte jurisdiktioner. Hold dig opdateret og følg nyhederne på projektets hjemmeside!
Hvis du vil vide mere, kan du også deltage i inDICES-projektets anden høringsworkshop om digitale omstillinger i kulturarvssektoren, som vil blive afholdt via to onlinemøder den 20. og 21. april. Det første møde har til formål at undersøge nye former for digital kulturel produktion/reproduktion, deltagelse og genbrug af indhold på det digitale indre marked. Den anden session giver en kort introduktion til rettighedsforvaltning i kulturelle organisationer og fokuserer på at dele samlinger bæredygtigt og meningsfuldt.