Først og fremmest skal du dele lidt om dig selv og din daglige rolle.
Jeg hedder Blandine Smilansky. Jeg har arbejdet i Huset for Europæisk Historie siden 2015, to år før det åbnede som museum, og er leder af afdelingen for kommunikation og partnerskaber. Dette indebærer en række aktiviteter, der giver flere fysiske og digitale indgange til museets indhold og programmer.
Hvad betyder den digitale omstilling af kulturarvssektoren for dig personligt?
Der er et stort kreativt potentiale i den digitale transformation. Ved at sætte historie ind i et digitalt rum, kan du se mange flere vinkler og tillade endnu flere perspektiver, end du kan have i et fysisk rum. Det er ret spændende. Men denne form for "no limits"-idé er også lidt skræmmende – den er bestemt ikke mindre krævende eller udfordrende end at sætte historien ind i et fysisk rum på stedet.
Hvad førte til, at Huset for Europæisk Historie skabte en ny digital tilgang?
Vi er et europæisk museum, og vi fortæller en tværnational historie. Vi har en mission om at tale med publikum, der ikke er fysisk til stede eller tæt på museet. Digital giver os mulighed for at fortælle de historier, vi ønsker at fortælle, da vi sigter mod at blive mere publikumsorienterede og øge deltagelsen og engagementet.
Allerede inden vi havde vores digitale strategi, havde vi en blandet tilgang til fysisk og digital, f.eks. med en permanent udstilling med tolkning og fortælling på 24 EU-sprog, der var tilgængelig via en multimedietablet.
Ligesom mange museer er digital den eneste måde under pandemien. Pandemien svarede til det øjeblik, hvor vi besluttede at omsætte vores digitale idéer til en reel strategi med aktiviteter på kort, mellemlang og lang sigt.
Hvad er hovedpunkterne i den nye tilgang?
Vi har et sæt vejledende principper. For det første er den blandede tilgang, der ser fysisk og digitalt komplementere og forstærke hinanden. Dernæst er multiperspektivitet ved design, der giver mulighed for flere stemmer, forskellige vinkler på historiske begivenheder. Så har vi en deltagelses- og samarbejdstilgang, som vi håber med tiden vil føre til samskabelse eller brugergenereret indhold på vores platforme. Endelig er der et aspekt vedrørende opbygning af fællesskaber — vi ønsker at bruge dette digitale rum som en måde at opbygge vores fællesskab på i hele Europa og udvide publikum — til at være et museum for alle europæere. Vi har set, at vi allerede er begyndt at arbejde — da vi var nødt til at skifte vores program for arrangementer online, havde vi deltagere fra Ungarn, Polen, Spanien og lande uden for Europa.
Fortæl os om den nye kollektion, som du for nylig har delt online.
Denne onlinesamling fremhæver otte års indsamling til Huset for Europæisk Historie. Det viser 50 elementer, der er blevet fotograferet i høj kvalitet og dokumenteret af kuratorerne. Ud over den generelle grundhistorie, du finder i de fysiske udstillinger, er der et ekstra lag af en kurators note, der giver mere indsigt i objektets historie, der er designet til at berige det, du lærer.
Samlingen er geografisk og kronologisk forskelligartet og repræsenterer vores permanente og midlertidige udstillinger samt vores offentlige indsamlingsaktiviteter, f.eks. en om covid-19. Vi har valgt genstande, der er særligt afslørende eller potente, og som både har europæisk relevans og relevans i dag.
Jeg vil f.eks. gerne nævne blok 30 i det nederlandske AIDS Memorial Quilt, et vigtigt eksempel på de aktioner, der har til formål at mindes ofrene for aids, en sygdom, der først kom fra USA, inden den spredte sig til hele Europa og resten af verden. Disse quiltblokke, der blev oprettet som et mindesmærke, blev også brugt som et stærkt visuelt redskab til at øge bevidstheden om aids-pandemien. I dag opbevares de enten af NAME-fondene eller integreres i museets samlinger. Denne quiltblok blev doneret til Huset for Europæisk Historie af Aidsfonds/NAMENproject, Nederlandene, og var udstillet på museets midlertidige udstilling Restless Youth, Growing up in Europe, 1945 till now, i 2020.
Hvad er de næste skridt for Huset for Europæisk Historie med hensyn til at dele dine samlinger online?
Vi arbejder på den næste samling af objekter, der skal uploades, og ser på, hvordan denne onlinesamling kan blive rigere, mere forbundet og muligvis også tilbyde en form for interaktivitet for publikum.
Vi ønsker, at vores onlineindsamling skal være relevant, og at vores undervisere skal genbruge den til deres læringsprogrammer. Vi arbejder på, hvordan det kan blive noget, vi alle nyder godt af på tværs af museumssektoren, en onlinesamling, vi kan bruge i vores programmer, og selvfølgelig noget, som den offentlige besøgende nyder godt af. Vi undersøger mulighederne for f.eks. at tagge, oprette dit eget galleri og linke mere til andre samlinger.
Hvilke ændringer håber du at se for Huset for Europæisk Historie som følge af din nye digitale tilgang?
Vi håber at se et spring fremad i vores evne til at engagere sig med en mangfoldighed af publikum. Det handler om at fortælle vores historier anderledes og sikre, at vi har de rette værktøjer til det.
For eksempel arbejder vi på vores midlertidige udstilling om affaldets historie i Europa, der åbner i 2023, på den fysiske udstilling samt et websted, hvor nogen, der ikke kan komme til udstillingen i Bruxelles, kan opleve den. Vi har et partnerskab med omkring 10 museer i Europa, som vil bidrage med indhold og være medarrangører af aktiviteter. Onlineindholdet vil være et unikt og omfattende tilbud til det digitale publikum. Og det giver disse udstillinger et efterliv - hvilket er en ny ting, som vi skal bygge videre på og inddrage systematisk i vores arbejde.
Hvordan adresserer strategien opbygning af kapacitet til digitale færdigheder?
En ting, vi ønsker at gøre, er at prøve at udnytte institutionens knowhow – vi er et museum knyttet til Europa-Parlamentet, hvor der allerede er viden, uddannelsesmuligheder og kolleger med ekspertise inden for digitalt engagement. Og vi forsøger at rekruttere folk, der har disse digitale færdigheder og baggrund, eller er uddannet i digital humaniora, hvilket er et interessant felt, der kombinerer historie og det digitale.
Tænker specifikt på den digitale omstilling på museer – vi ser på, hvilke netværk som Europeana, ICOM og NEMO der tilbyder, og sikrer, at vi er repræsenteret der. Samt din dag job, er du nødt til at forpligte sig til tid til uddannelse, og der er en masse til rådighed i øjeblikket for museer. Og endelig informerer den digitale transformation, vi gennemgår, også om nye rekrutteringer i vores museumsteam.