I et nyligt webinar, der blev afholdt af EUreka3D-projektkonsortiet og Det Internationale Arkivråd (ICA) om autenticitet i digitale medier, delte Frederik Temmermans fra VUB/imec (en projektpartner for EUreka3D) sin ekspertise inden for autenticitet i digitale medier, navnlig med hensyn til bevarelse af kulturarven. Denne tale understregede vigtigheden af autentisk digitalisering af høj kvalitet for at forstå og bevare vores kulturelle fortid. Læs videre for at finde ud af, hvad der blev diskuteret.
Udfordringen ved digitale mediers autenticitet
Der er klare udfordringer med at indfange og lagre autentiske digitale repræsentationer af fysiske objekter. I denne forbindelse betragtes et digitalt medieaktiv som autentisk, hvis det repræsenterer en sand repræsentation af det oprindelige artefakt og er uændret siden dets begyndelse. Kunstværker kan f.eks. variere meget i udseende, når de digitaliseres under forskellige forhold. Forskelle i belysning, kameraudstyr og endda subtile miljøfaktorer som temperatur kan alle påvirke resultatet. Disse uoverensstemmelser gør det vanskeligt at vurdere artefakter videnskabeligt og sammenligne digitale reproduktioner over tid.
Disse problemer viser sig, når man søger på nettet efter ikoniske kunstværker såsom Leonardo da Vincis Mona Lisa eller Pieter Bruegels Babelstårn. Uoverensstemmelser i farve, kontrast og lige proportioner kan komplicere seerens forståelse af det originale værk. Kopier og parodier er ikke altid nemme at identificere.
EUreka3D og betydningen af paradata
EUreka3D-projektet havde til formål at løse disse problemer ved at fremme konsekvent registrering og bevarelse af såkaldte "paradata" — detaljerede oplysninger, der beskriver betingelserne og indstillingerne for hver digitaliseringsbegivenhed. Disse paradata indeholder oplysninger om kameraindstillinger, belysningsopsætning, miljøforhold og det specifikke udstyr, der anvendes. Optagelse af disse detaljer sikrer, at digitale repræsentationer er mere pålidelige og sammenlignelige over tid.
Optagelse af disse oplysninger gør det muligt for historikere, forskere og offentligheden at spore en digital rekord tilbage til dens kildeforhold. Inden for rammerne af EUreka3D er det afgørende at bevare paradata sammen med digitale billeder for at sikre enhver fremtidig analyse af disse digitale optegnelser, samtidig med at der tages højde for variationer som følge af variationer i fangstbetingelserne.
Denne datarige tilgang er særlig vigtig, da digitale reproduktioner i stigende grad tjener som fuldmagter for fysisk adgang til artefakter. Ved at bevare paradata havde EUreka3D til formål at bygge bro mellem statiske digitale indfangninger og historiske objekters dynamiske, udviklende virkelighed. For eksempel kan du gennem nøjagtig registrering af paradata teoretisk spore ændringer på tværs af flere digitaliserede versioner af det samme artefakt og genkende ændringer på grund af miljøfaktorer, restaureringsindsats eller teknologiske fremskridt.
Digital mediemanipulation og AI's rolle
Den voksende rolle, som kunstig intelligens (AI) spiller i digitale medier, både som et redskab til at forbedre billeder og som en kilde til potentiel manipulation, er en vigtig faktor i denne diskussion. AI-drevne værktøjer er tilgængelige for at forbedre den visuelle kvalitet, f.eks. ved at denoisere, farvelægge eller øge billedopløsningen.
Sådanne værktøjer kan imidlertid indføre nye oplysninger, der ikke findes i det oprindelige værk. Selv om disse udviklinger giver værdifulde nye muligheder, udvisker de yderligere grænsen mellem autentiske fremstillinger og digitale ændringer. Det forhold, at disse værktøjer bliver mere bredt tilgængelige, giver udfordringer med hensyn til at skelne mellem reelle artefakter og manipulerede versioner. Som illustration viser nedenstående eksempel et billede af Da Vincis Mona Lisa, hvor baggrunden blev udvidet ved hjælp af værktøjet Generative Expand AI, der er indbygget i Adobe Photoshop.
AI-baserede detektionsmetoder anvendes almindeligvis til at identificere genereret og manipuleret indhold. Mens sådanne metoder på det seneste er blevet imponerende præcise, bliver problemet en kontradiktorisk kamp mellem AI-værktøjer. Efterhånden som detektionsværktøjerne forbedres, forbedres også de metoder, der anvendes til at skabe indholdet, hvilket fører til et igangværende spil "kat og mus". Som sektor er vi nødt til at arbejde hen imod en fremtid, hvor oprindelsen af digitale medier er præcist dokumenteret, startende fra skabelsen af medierne og fortsætter gennem hele livscyklussen. EUreka3D eksemplificerer denne proaktive tilgang gennem detaljeret dokumentation af paradata. For yderligere at sikre autenticiteten af den digitale arv skal paradata og metadata knyttes sikkert til medieindholdet ved at indføre kryptografiske metoder.
Fremadrettet: interoperabilitet og standardisering
For at gøre denne vision for fremtiden til virkelighed vil interoperabilitet og standardisering være af afgørende betydning. JPEG Trust-standarden (ISO/IEC 21617) har til formål at skabe en standardiseret ramme for indlejring og sikring af oprindelsesdata i digitale mediefiler. Dette initiativ har til formål at tilpasse indsatsen på tværs af organisationer og teknologier, så institutioner i hele verden kan dele og kontrollere autentiske kulturregistre mere effektivt.
EUreka3D's fokus på både paradata og metadata som grundlæggende elementer i digital bevaring peger i retning af en mere gennemsigtig digital fremtid, hvor oprindelsesdata sikrer, at kulturarven forbliver pålidelig og tilgængelig for kommende generationer.
Læs mere
Hvis du vil vide mere om EUreka3D og dets resultater, kan du finde ud af, hvordan projektet gjorde det muligt at skabe og genbruge 3D-arv. Du kan også se en optagelse af Frederiks tale på EUreka3D's websted.